VINGÅRDE

Vi importer vores vin fra to forskellige norditalienske vingårde. Herunder kan du lære mere om disse, og finde ud af hvad der gør vin herfra så særlig.

LE BIGNELE WINERY

Historien bag Le Bignele vingård begynder hos familien Aldrighetti, der i år 1818 starter opkøbet af grunde i og omkring Bignele området, der er omgivet af de velkendte Valpolicella dale. Bignele området ligger nær en afsidesliggende forstads-by, der i dag kendes som, Marano di Valpolicella.

Aldrighetti familien har i århundreder været bondefolk der har dyrket jorden med stor passion og omhyggelighed. Le Bignele’s vinmarker strækker sig over et bakket landskab med hele otte hektar, der ligger ca. 300 meter over havets overflade. Landbruget drives af brødrene Luigi og Angelo Aldrighetti, sammen med deres børn Nicola og Silvia.

For at sikre at alle traditioner bevares, er firmaet fortsat familiedrevet, hvor arbejdet udelukkende bliver kontrolleret af familiemedlemmer. Af denne grund, udfører virksomhedens ansatte mange forskellige opgaver alt afhængig af, hvad der er brug for i perioder. Dog forsøger de ansatte altid, at udføre de opgaver de er mest begejstret for. Eksempelvis er Angelo dedikeret til at varetage vedligeholdelsen af vinmarkerne og landbruget. Her holder han særligt af at holde opsyn under hver fase af vinrankens udvikling. Luigi sørger derimod for, at vinen fyldes på den ene tønde efter den anden i gårdens vinkælder. Her er han med til at notere mængden af vin i hver tønde, og er med til at sikre at hver eneste vin overstiger selv den mest kræsne smag. Udover arbejdet i vinmarkerne og i kælderen beskæftiger Nicola sig med vintapningen og mærkning af hver flaske, mens Silvia er ansvarlig for den kommercielle og administrative del af produktionen.

Herover ses billeder fra vores besøg på Le Bignele Winery.

Herover ses billeder fra vores besøg på Le Bignele Winery.

Kort fortalt, har alle hver deres opgave, men i de travleste perioder af året, særligt under den årlige drue-høst hjælper alle til. Med dét sikrer familen Aldrighetti at traditionerne og teknikkerne bliver videreførte for at opnå den bedste Classico Valpolicella vin.

For at producere deres årgangsvin håndplukkes der klasser af druer, og de lægges i træ-tønder og tørres i plantagen i næsten 120 dage. Først efter presningen af disse højkvalitets druer, produceres Amarone og Recioto Classico della Valpolicella.

Læs mere om Le Bignele og dets årtier af historie og tradition med vinproduktion her: http://www.lebignele.it/


Besøgene på Le Bignele har været fantastiske oplevelser for os som vinentusiaster. Personalet er altid kompetente, gæstfrie og har helt styr på deres kram. Der er ingen tvivl om at vinens kvalitet er første prioritet på vingården.
— Anders Witt

På Le Bignele dyrkes der Corvina, Corvinone, Rondinella and Molinara druer

På Le Bignele dyrkes der Corvina, Corvinone, Rondinella and Molinara druer

VINI COSTA

En passion for familiens traditioner

Vingård Vini Costa blev skabt for mere end 60 år siden, med en passion og dedikation til at dyrke jorden, af grundlægger Luigi Costa. Sønnen Nerino har takket være sin fars lære og kærlighed til gode vine, forvandlet familietraditionen til en kunst i sig selv, der nu går i arv fra én generation til den næste.

Vini Costa drives idag af 3. generation, hvor der lægges vægt på at vedligeholde fortidens traditioner, for at sikre de rette aromaer og sanseindtryk i vinen, skabt i det bakkede terræn. Vini Costa har ikke udelukkende fokus på fortiden, men ser også fremad ved at lægge vægt på bæredygtighed for at bevare den skønne naturområde der omgiver vingården.

Find mere information om Vini Costa her: https://www.vinicosta.it/it


Vini Costa er anbefalet af lokale Italienere i området, og det ser vi i aller højeste grad som et kvalitetsstempel i sig selv.
— Peter Witt

IMG_0204.jpeg